Inflammation
Hvad kan forårsage en øjeninflammation (øjenbetændelse)?
En øjeninflammation kan skyldes flere ting, hyppigst dog bakterier, virus og allergi.
Øjeninflammationen kan også skyldes, at man har fået noget i øjet. Nogle kemiske stoffer kan også give øjeninflammation, fordi de generer bindebinden.
Symptomer
Øjeninflammationer giver normalt røde øjne. Denne rødme er oftest mest udtalt langs øjenlågsranden. Øjenlåget kan være hævet, så det påvirker synet. Et inflammeret øjne afsondrer ofte væske, som enten kan være helt klar, purulent (pusfyldt) eller slimet. Hævede bindehinder kan give gener pga. friktionen, og det kan føles, som om man har fået et fremmedlegeme i øjet. Det kan være smertefuldt og klø meget.
Behandling
Bakterielle infektioner går oftest over af sig selv, af og til kan man imidlertid have behov for antibiotika i form af dråber eller salve.
Klamydia infektioner skal altid behandles med antibiotika i tabletform. Infektioner foråsaget af forkølelsesvirus går over af sig selv og der findes ingen særlig behandling. Hvis hornhinden (cornea) samtidigt er påvirket, kan man dog have behov for symptomlindrende behandling.
Allergisk inflammation behandles med allergidråber og ved enten at forsøge at undgå det allergen, man reagerer allergisk på eller ved at fjerne det, f.eks. ved hjælp af Blephaclean sterile renseservietter, der forhandles på apoteket.
Hvis inflammationen skyldes irriterende væsker, er det meget vigtigt øjeblikkeligt at skylle øjet med vand. Vand fra vandhanen er fint, det vigtigste er, at man går hurtigt i gang og skyller i mindst 15 minutter. Derefter bør man opsøge øjenlæge for kontrol og meget gerne medbringe navn, oplysninger, flasken eller emballagen på den væske, der udløste reaktionen.
Smittespredning kan forhindres
Alle infektiøse øjeninflammationer er meget smitsomme og en god håndhygiejne er vigtig for at forhindre smittespredning.
Gentagen håndvask og håndsprit er effektivt. En god rutine med øjenlågshygiejne anbefales også for at undgå øjeninflammationer og smittespredning.